|
Ved aftale om
behandlinger som kræver fuld bedøvelse er det vigtigt at dyret
fastes mindst 12 timer med hensyn til foder. Der kan som regel
tillades drikkevand indtil et par timer inden operation eller
bedøvelse.
Typiske
operationer er kastration, sterilisation, livmoderbetændelse,
fjernelse af svulster/tumorer, urinvejssten, fremmedlegemer i mave
eller tarmsystem, øjenoperationer, fjernelse af analkirtler samt led
operationer.
Tandrensninger,
negleklipninger/afrivninger, udtømning af
byldedannelser/analkirtler, akutte betændelsestilstande i ører eller
øjne samt røntgen optagelser foregår også i fuld bedøvelse for at
undgå smerter, angst og ubehag hos dyret. Ved nedgroede negle
brændes disse efter klipning. Hvilket nødvendig gør fuld bedøvelse.
Efter mindre
indgreb kan der bruges en bedøvelse som kan ophæves igen, således at
dyret kan gå hjem efter 15 – 30 minutter.
Operation,
røntgen, tandrensninger mv. foregår ofte om formiddagen fra kl. 10 –
12. Dyret kan indleveres tidligere hvis det er katte, men hunde skal
helst afleveres direkte til bedøvelse hvis det kan lade sig gøre.
Grunden til tidspunktet er et ønske om opvågning i klinikken. Hvis
ejeren gerne vil have dyret med i bedøvet tilstand kan dette aftales
efter en grundig briefing.
Først tjekkes
helbredstilstanden, der lyttes grundigt på hjertet, og hvis alt er i
orden gives bedøvelsen som en injektion alt efter dyrets vægt.
Operationsrummet samt instrumenter og underlag gøres klart og dyret
flyttes forsigtigt når bedøvelsen virker 100 %, og al bevidsthed er
væk. Det kan aftales at der tilføres ilt og narkose gas ved længere
operationer.
Herefter gives
antibiotika samt smertestillende midler, operationsområdet klippes
og desinficeres, og der anlægges steril afdækning. Herefter
gennemføres operationen, der sutureres grundigt i 2 eller 3 lag,
behandles med sårspray, hvorefter dyret overføres til bur rummet til
opvågning. Dyret lejres på varmende underlag og tildækkes i øvrigt
for at kunne holde varmen under bedøvelsen. Suturer som lægges inde
i vævene forsvinder af sig selv, hvorimod suturer i huden skal
fjernes senere for at undgå infektion og irritation i såret.
Hvis der er tale om ældre eller svækkede dyr, kan der tages
blodprøver før operationen, og der kan tilføres væske under og efter
operationen. Disse ydelser diskuteres inden ejeren forlader
klinikken, således at prisen på hele ydelsen er aftalt. Der
forventes ligeledes betaling kontant eller via dankort ved
afhentning af dyret, med mindre andet er aftalt på forhånd.
Afhentning
foregår efter nærmere aftale den samme dag, og der udleveres
antibiotika, smertestillende midler samt skærm til såvel hunde som
katte. Almindeligvis smertebehandles i 4 -6 dage, og der gives
antibiotika i 5 – 10 dage afhængig af størrelsen af operationen. Der
må tildeles foder og vand ca. 6 timer efter operation, men helst i
små portioner pga. kvalme efter bedøvelsen. Det er vigtigt med varme
og rolige omgivelser, især de første 24 timer. Når dyret skal luftes
skal dette ske i snor, og katte bør holdes inde efter operation
indtil suturerne er fjernet. Der skal være overvågning tilstede,
hvis dyret ikke har skærm på, da suturerne er slikkefaste, men ikke
kan holde til bid fra tænder, eller konstant irritation over flere
timer hvis dyret soignerer sig hele tiden.
Suturerne fjernes
normalt efter 10 dage(8 – 12 dage), men det er vigtigt at få ekstra
behandling hvis der ikke er drikke og ædelyst dagen efter operation,
eller hvis der er problemer med sår infektion. Sidstnævnte er meget
sjældent, hvis man behandler dyret stille og roligt i de 10 dage
indtil suturerne fjernes.
Hvis man er
usikker på noget er reglen at der hellere ringes en gang for meget
end en for lidt. Der udleveres et direkte nummer til dyrlægen efter
operation, således at vagtdyrlæge normalt ikke bliver en
nødvendighed selv hvis der en sjælden gang skulle opstå
komplikationer.
Det aftales evt.
at skærmen bliver på et par dage efter suturfjernelse, hvis såret er
irriteret, for at undgå tvangs slikning.
Tag det stille
og roligt i tiden efter en operation, for holdbarheden i både hud og
muskulatur vil være nedsat i flere uger. Genoptræning vil være
klogt, så man ikke starter med 100 % ydelse for en brugshund eller
jagthund.
|