Behandling

Der findes flere muligheder for bedre at underbygge en diagnose, eller simpelthen at kunne stille den.

Her skal omtales de mange muligheder som klinikkens udstyr giver mulighed for ved undersøgelse af urinprøver, blodprøver, skrab, cytologi, mikroskopi, hurtigtest på blod samt indsendelser til større laboratorier af både blod, urin samt afføringsprøver.

I den daglige konsultation vil undersøgelser af urin eller blodprøver samt skrab kunne give vigtige informationer ved mange sygdomme.
Blodundersøgelser opdeles i:

Hæmatologi
Klinisk Kemi
Allergitest
Progesteron/ Drægtighed
Hurtigtest 

Urinundersøgelser inkluderer sticktest, centrifugering,mikroskopi samt vægtfyldeundersøgelser. Der er indkøbt elektronisk DOCU READER i 2014.Denne aflæser i detaljer urin stick samt udskriver værdier.

Mikroskopi af farvede præparater (eller skrab) kan komme på tale ved kroniske øreinfektioner, hudinfektioner,  eller Cytologiske (cellemæssige) undersøgelser af tumorer (svulster eller hævelser). Nyt Mikroskop indkøbt i 2013 !
Hvis der er tvivl om resultatet foretages indsendelse til et autoriseret laboratorium for at øge sikkerheden i diagnosen.

Skrab bruges i forbindelse med undersøgelse for hudinfektioner, svampeinfektioner, samt ved mistanke om Skab(Sarcoptesmider) eller Demodex (hårsækmider) i huden.

Special undersøgelser for øre og øjenlidelser omfatter brug af Otoskoper, Otoskop med Videoskærm, Opthalmoskoper samt undersøgelser med Spaltelampe.

Hurtigtest på blod indbefatter undersøgelse for Drægtighed (Relaxin test), undersøgelse for Brunst/Parring (Progesteron test), samt undersøgelse for visse sygdomme som leukæmi/katteaids ( Felv/FIV test) og endvidere Borreliose/Anaplasma/Ehrlicia/samt Hjerteorm. Der kan også undersøges for visse tarmsygdomme som Giardia, men her foretrækkes der verifikation via godkendt laboratorium som Vet Med Lab i Tyskland.



 

 
 
Sulsted Dyreklinik  ·  Knut Hamsunsvej 4A  ·  9381 Sulsted  ·  Tlf.: 98 26 11 10  ·  Web: www.sulsteddyreklinik.dk